Syvende Raspberry Pi er i hus, denne gang en Raspberry Pi 4 B 8GB.
Samt et Raspberry Pi HQ Camera – C/CS Mount og et
2.7mm Vidvinkelobjektiv til Raspberry Pi HQ Camera (M12-mount)
og en CS til M12 adapter fra
Mengel Engineering.
Den skal være et Allsky Camera.
Sjette Raspberry Pi er i hus, denne gang en Raspberry Pi Pico WH.
Det bliver spændende at rode med så kraftig en micro controller med WiFi.
Femte Raspberry Pi er på vej, denne gang en Raspberry Pi 4 B 4GB. Den skal tage pladsen for en af mine 3B+'ere, da den har en kraftigere CPU. Den får også en FLIRC case at bo i, men man skal have den rigtige model, da der er et anderledes layout på RPi 4B.
Fjerde Raspberry Pi er på vej, denne gang en Raspberry Pi Zero W. Den er meget mindre end de almindelige Raspberry Pi computere, men har alligevel WiFi og Bluetooth.
Den skal køre SBFspot, og skal uploade data fra vores solcelleanlæg til PVOutput.
Tredie Raspberry Pi er på vej med posten. Den skal køre OSMC, som er et mediecenter. Raspberry Pi 3 har HDMI udgang, som understøtter fuld HD, dvs. 1920x1080 @ 60Hz med lyd via HDMI.
Jeg har købt en TSOP4838 IR modtager, som skal bruges til at fjernstyre OSMC med en Apple Remote jeg har i overskud.
Min guide til at få Apple Remote til at virke med OSMC er beskrevet her.
Jeg har nu to Raspberry Pi's kørende. Den ene er server for alle mine CD'ere, og leverer musik tabsfrit til stereoanlægget via en DAC. Den består af en HiFiBerry Digi+ og kører Volumio, hvor man styrer musikken via en app til mobilen, eller fra dens hjemmeside.
Mit Volumio projekt er beskrevet her.
Den anden Raspberry Pi kører Nextcloud, som er en data-delings platform, en privat sky, som også styres via en app.
Jeg fik en Adafruit Trinket M0, som var blevet sendt med som gave, i en pakke til mit arbejde. Det er en lille Atmel ATSAMD21 32-bit Cortex M0+ microcomputer der programmeres enten med Circuit Python eller med Arduino IDE. Den lille dims med 5 GPIO ports sættes i en USB port, den har 256KB Flash, 32 KB RAM og har en 32 bit 48 MHz processor! De 5 GPIO pins kan frit konfigureres som inputs og outputs. Den kan sample med 12 bit, og afspille med 10 bit. Der er også mulighed for PWM og capacitive touch sensors, og den har hardware SPI, I2C and Serial.
Jeg har støttet The New Glif-projektet med USD 32, og vil modtage en New Glif, når produktionen går igang. New Glif er en smartphone accessory, en stativadapter med standard kameragevind, som f.eks. en iPhone 6 kan sæes på et kamerastativ, enten horisontalt eller vertikalt.
Jeg købte den originale Glif tilbage i 2010. Nu er designet ændret til at holde på f.eks. iPhone 6 med et let tryk, hvor den gamle version gjorde det med friktion. Den nye ser mere sikker ud, så den glæder jeg mig til at modtage.
Jeg var på Arduino workshop i Ingeniørhuset i Aalborg, hvor vi fik en Arduino Uno og et Arduino Starterkit. Det er en 16 MHz ATmega328P microprocessor med 32 KB FLASH, 2 KB SRAM og 1 KB EEPROM samt 14 GPIO pins.
Den programmeres i C og C++, men i et begrænset miljø, da pladsen er trang på disse dimser.
Min geocaching blog er blevet opdateret til WordPress 4.3 "Billie", opkaldt efter jazz sangerinden Billie Holiday.
Derefter blev bloggen opdateret til WordPress 4.3.1, som er en sikkerhedsopdatering. Opdateringen forløb uden problemer.
Mit tredie freeware program er blevet frigivet til download: Target Sum Finder.
Det er et program, som finder alle kombinationer af indtastede tal, som giver en bestemt sum. Hver læsning vises med markerede felter. Det er muligt at kopiere tal direkte fra Excel.
Min geocaching blog er blevet opdateret til WordPress 4.1 "Dinah", opkaldt efter jazz sangerinden Dinah Washington.
Denne opdatering er udført af 283 personer verden over.
Mit andet freeware program er blevet frigivet til download: Service Controller.
Det er et program, som viser der installerede services på din computer, og som giver dig mulighed for at starte, stoppe, pause og fortsætte services. Du kan også vælge favoritter, således at kun udvalgte services vises i Service Controller.
Mit første freeware program er blevet frigivet til download: FTP Dropzone.
Det er et FTP upload program, som kan uploade filer vha. drag and drop til en FTP server. Efter upload indeholder udklipsholderen en URL til den eller de uploadede filer.
Der er mulighed for at have flere forskellige FTP profiler.
Igen er jeg faldet over et projekt på kickstarter.com, som jeg har støttet påamme må som Glif-projektet. Denne gang er det en lille microcomputer med 6 IO kanaler ved navn "Digispark - The tiny, Arduino enabled, usb dev board!".
4 af de 6 IO kanaler har analog-digital konverter på, den har 8kb Flash hukommelse. den får strøm fra USB og programmeres med samme udviklingsværktøj som en Arduino. Og så er den ikke meget større end en mønt!
Jeg har lavet en lille præsentationsside for mine iPhone projekter, dvs. WebApps til iPhone og iPad.
WebApps er kodet i HTML5, CSS3 og JavaScript.
Siden er lavet i iUI, og er beregnet til at blive vist på en iPhone, men kan godt vises i f.eks. Firefox.
Jeg har støttet Glif-projektet med USD 28, og vil modtage en Glif, når produktionen går igang. En Glif er en iPhone 4 accessory, en stativadapter med standard kameragevind, så iPhone 4 kan sættes på et kamerastativ.
Min geocaching blog er blevet opdateret til WordPress 3.0 "Thelonious", opkaldt efter jazz pianisten og komponisten Thelonious Monk.
Denne opdatering indeholder 1.217 bug fixes og opdateringer udført af 218 personer verden over.
Min geocaching blog er blevet opdateret til WordPress 2.8 "Baker", opkaldt efter jazz trompetisten og sangeren Chet Baker.
Denne opdatering skulle forbedre admin-delen af bloggen, og gøre den underliggende kode og databasen hurtigere. Der er rettet over 790 bugs i denne release.
Min geocaching blog er blevet opdateret til WordPress 2.7.1, ved blot at trykke ja til spørgsmålet om man ville opgradere. Det var jo nemt og smertefrit.
Et par nye plugins er det også blevet til. F.eks. bruger jeg WP Geo til at vise et Google Map over de geocaches jeg beskriver i de enkelte indlæg på bloggen.
Skype Online Status plugin giver f.eks. læsere mulighed for at starte en Skype chat med mig. Den kan konfigureres mht. valg af ikon og funktion ved tryk på ikon.
Randon Image Widget viser et par tilfældige billeder i sidebaren.
WP-Slimbox2 styrer visningen af alle billeder på bloggen. Den kan f.eks. selv finde ud af hvilke billeder der linkes til i de enkelte indlæg, og tilføjer next og prev navigationspile hvis der er flere billeder.
Min geocaching blog er blevet opdateret til WordPress 2.7 "Coltrane", opkaldt efter jazz saxofonisten John Coltrane.
Opdateringen gik ikke så let som sidst, da jeg var kommet til at "arve" nogle nye settings for codepage fra config-eksemplet. Så alle de danske bogstaver blev vist forkert, men det blev fixet ved at fjerne to linier i config-filen.
Interfacet i administrationsdelen af WordPress er markant anderledes. Der bliver brugt mange flere grafiske virkemidler end tidligere. Opdateringer kan også downloades og udføres fra selve WordPress, så man er fri for at lave opdateringerne manuelt. Nice!
Jeg har også købt 1 GB RAM, og to stk. 500 GB Samsung harddiske, som er sat op i RAID1 (spejling) med det gratis operativsystem FreeNAS, som kører fra en USB stick.
NAS (Network-Attached Storage) serveren er sat op til CIFS (samba), dvs. at den dukker op som et shared drev på nettet, hvor alle vore digitale billeder så ligger trygt og godt.
Min geocaching blog er blevet opdateret til WordPress Version 2.1 "Ella", opkaldt efter jazz sangerinden Ella Fitzgerald.
Opdateringen gik som smurt, og de plug-ins jeg bruger virker stadig. Jeg fik også rettet et par fejl i koden til det layout jeg bruger. Så nu skal jeg se hvad den nye version byder på. Den virker hurtigere...
I det oprindelige design var der tekst links til at validere hhv. CSS og XHTML, samt link til openwebdesign.org. Disse tekst links er byttet ud med button links, og er flyttet til en ny sektion under links. De små buttons er lavet med eKstreme.com Website button maker.
Begge udmærker sig ved ikke at bruge en database til at holde styr på billederne, de bruger filer istedet. Så de kræver kun PHP med et GD billedbehandlingsbibliotek. Og det har de fleste web hoteller. Begge har også support for sprog og templates.
Begge har desværre også problemer med at generere thumbnails ud fra de billeder man uploader. Men det ser ud til at være en begrænsning i opsætningen af selve PHP, som jeg ikke har adgang til ved mit web hotel.
Næste skridt op ad stigen er måske Coppermine...
Efter at have forsøgt at lave en hjemmeside gennem længere tid, har jeg indset, at det orker jeg bare ikke.
Så jeg fortsætter lidt i samme tråd som min geocaching blog, ved at bruge en template fra openwebdesign.org, med det inspirerende navn metrohacker.
Jeg faldt for simpliciteten - to filer (index.html og style.css) samt farverne. Det skal være lidt mørkt før det er godt i min verden :)
Det tvinger mig så til at lære lidt om CSS, hvilket html.dk kan hjælpe med. Det foreløbige resultat er billedet i toppen og footeren.
Copyright © 2006-2017 Beltoft.dk - Design by foogs.